FORSIDEN   -   HISTORIEN   -   MEDLEMMER   -   BOOKING   -   TEKNIK   -   ENGLISH CONTEST I DENNE UGE      
Hvordan kan du benytte OZ5E radiostationen?

Hvad er ideen med DCA?
Ideen med radiostationen i det gamle hønsehus, er at få så mange aktive radioamatører som muligt til at deltage i store som små Contester. Faciliteterne er opbygget gennem mange år af Jan og Andrew som er de to hovedkræfter bag hele projektet og som også er blandt initiativtagerne til Danish Contest Academy.
For at det kan lade sig gøre har vi stiftet DCA hvor aktive Contestere kan blive medlemmer. På siden Medlemmer kan du læse om hvordan du melder dig ind. Vi bliver flere og flere medlemmer og det er en kæmpe hjælp til at holde gang i så mange aktiviteter som der efterhånden er i Stjær.

Hvad med udstyr?
DCA råder over meget udstyr og har altid to komplette funktionelle operatørpladser. Dette udstyr kan du låne så du ikke behøver at medbringe noget for at blive aktiv. Se på oz5e.dk/2015-teknik Der er mulighed for at medbringe egen radio og andet udstyr. Faktisk kan du tage alt dit grej med og tilslutte det til antennekablet på operatørpladsen - så er du kørende. Antennesystemet er meget avanceret og ændringer i krydsfeltet eller andre steder i systemet er ikke noget du gør. Aldrig flytte kabler eller pille uden en tekniker er til stede. Har du aldrig opereret fra stationen før, vil du blive vejledt i brugen af de forskellige computere og udstyr men f.eks. stationsbetjening forventer vi du selv kan klare.

Hvordan bookes plads?
Vi har prioriteret de forskellige arrangementer i DCA således at:
1. Multi/Multi tester vil altid have første prioritet.
2. Multi/single tester kommer som nummer to.
3. Single Operator tester kommer som nummer tre.
4. DX jagt o.l. kommer som rosinen i pølseenden.
Det vil sige at hvis 2 arrangementer kolliderer, vil denne prioritering træde i kraft for at tilgodese så mange medlemmer som muligt.

Hvordan gør du?
Når du har fundet en Contest du gerne vil køre fra DCA kan du jo starte med at kigge på oz5e.dk om der er fri eller, om en anden allerede har booket. Husk at der altid er plads til to operatører så hvis man kan finde ud af at køre samtidig er der mulighed for det.
Hvis der ser ud til at være ledig plads på tidspunktet sender du en mail til Henning OZ1BII, med dine ønsker – dato, tid, ankomst, afgang, udstyr, navn på test og mode plus i øvrigt alle relevante informationer.
Og husk dit navn og adresse samt dit telefonnummer så vi kan kontakte dig hvis vi har spørgsmål. Send dine ønsker til: mail@oz1bii.dk

Hvad koster det?
Medlemskab af DCA er beregnet på at være en støtte til de faste udgifter som der jo er en del af med så meget teknik, El og opvarmning. Medlemskab koster minimum 750,- Kr årligt og det er frivilligt om du måske vil donere mere til driften. Du kan betale et engangsbeløb eller du kan betale et beløb hver måned – det er helt op til dig.
Medlemsskabet giver samtidig ”rabat” når du ønsker at være aktiv fra stationen således at udgifterne vurderes fra gang til gang.
Kontonummer til indbetalinger er 5381 246955 Arbejdernes Landsbank OZ5E D.C.A. - Husk at skrive hvad indbetalingen dækker.

Single Operator:
Som regel afregner du, som medlem, den EL der er brugt når du har kørt en Single Operator test en weekend. Alt efter hvor lang tid og med hvilken effekt du kører ligger prisen mellem 150,- og 250,- kroner. Der er overnatningsmulighed for én person (medbring sovepose/sengetøj) og der er bad og køkken. Mad og drikke klarer man selv (der er indkøbsmuligheder i Stjær by ca. 5 Km herfra).

Multi Operator:
Deltager du, som medlem, i en Multi Operator test er der som regel et lidt større regnskab. Vi går sammen omkring madbudgetter, overnatning, indkøb, El og hvad der ellers sådan er og fordeler så udgifterne mellem alle deltagere når testen er slut.
Ved Multi er der jo osse en del mere planlægning og der er altid en kassemester som tager sig af regnskabet. DCA har ikke noget med dét regnskab at gøre, det er operatørerne der laver al planlægning og administration til hvert enkelt arrangement.

DX Jagt
Ønsker du, som medlem, at låne stationen for at køre nogle nye lande eller simpelthen bare for at køre med et godt signal nogle timer en eftermiddag eller aften, aftaler du det med Jan OZ1ADL fra gang til gang.

Det er også muligt at komme til at være aktiv fra stationen som ikke-medlem. Her vil det være en individuel aftalt pris for den enkelte aktivitet. Aftales ligeledes med Jan OZ1ADL.

Det var de praktiske informationer for at komme i gang.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

OZ1ADL Jan – jan@thogersen.dk
OZ1BII Henning – mail@oz1bii.dk


Vi glæder os til at se dig i Hønsehuset
Taastrupvej 70, Stjær, 8464 Galten


Amatørradiostationen OZ5E er bygget op af private radioamatører gennem mange år. Radiostationen arbejder aktivt for at opnå en bred deltagelse af danske radioamatører i de forskellige contests som jævnligt afholdes. Dette har ført til starten på Danish Contest Academy hvor alle interesserede er velkommen til at deltage i de mange forskellige gøremål som spænder fra radio-operatører til elektronik-teknikere og antennebyggere. Du er velkommen til at kontakte webmaster!.