FORSIDEN   -   HISTORIEN   -   MEDLEMMER   -   BOOKING   -   TEKNIK   -   ENGLISH CONTEST I DENNE UGE      
Teknikken i hønsehuset.
ændrer sig hele tiden og i januar 2016 er alle indendørs installationer blevet opdateret og geninstalleret. Hovedmændene i dette store projekt var OZ1XJ Andrew og OZ7AM Alex som var i gang i en længere periode. Det er blevet rigtig godt og du kan glæde dig til at bruge udstyret.
Her er et lille udpluk af installationerne.


Indretning
Shacket er til daglig monteret med 2 operatørpladser som giver plads til Contest setup for Single Operator, Multi-Single og Multi-2 kategorierne. De 2 pladser er adskilt i hver deres rum således at du både kan køre digitale, CW og SSB modes uden at forstyrre hinanden.
Desuden er der mulighed for at køre Multi-Multi kategori hvis operatørerne medbringer ekstra radioer og PA-trin.
Der er umiddelbart plads til yderligere 3 ekstra operatørpladser i det store radiorum således at man kan have 5 radioer aktive på samme tid.


Transceivere De 2 standard operatørpladser er opbygget med en Yaesu FT1000MP MarkV monteret med inrad smalle SSB filtre og inrad smalle CW filtre og inrad roofing filtre samt en Yaesu FT-DX-3000 med et stort display og mange indbyggede funktioner.
Yaesu FT1000 er en meget benyttet radiostation rundt omkring så mange operatører kender modellen og kan umiddelbart betjene den uden de store instruktioner.
FTDX-3000 er også brugervenlig og rimelig hurtig at sætte sig ind i brugen af - Vi har selvfølgelig også en brugervejledning til den.
Ved nogle Contester medbringer operatørerne selv deres radioer. F.eks. Elecraft K3 er meget populær og ofte er det ganske enkelt at få disse koblet til resten af stationsopsætningen.


State-of-the-art båndpasfiltre
Mellem hver af de 2 radioer og de 2 PA-trin er monteret state-of-the-art båndpasfiltre for hvert af de 6 Contestbånd. Disse båndpasfiltre skifter automatisk når radioen skifter bånd. Når WARC båndene anvendes bliver der automatisk koblet udenom disse filtre.


PA trin
Der er 2 fuldautomatiske Acom 2000A lineære PA-trin der nemt kan give 1 KW udgangseffekt.
Fuldautomatisk betyder at der overhovedet ingen indstillinger skal til ved båndskift. Det eneste du skal indstille er udgangseffekten på transceiveren så PA-trinnet afgiver den 1KW effekt vi bruger på de fleste bånd.




Antenneswitch
Udgangssignalet fra hver af de 2 PA-trin går til en 2-input antenneswitch. Denne switch styres fra en central kontrolcomputer der kan kontroleres, uafhængigt af hinanden, fra de 2 operatør kontrol pladser. Kontrolcomputeren styrer switchen således at der aldrig kommer konflikt mellem de to indgange eller de 8 udgange. Det vil sige at når en operatør har koblet sig på en antenne kan den anden operatør ikke vælge den samme - en rimelig god sikkerhed.



Båndpasfiltre
På 6 af udgangene fra switchen er der monteret høj-effekt båndpasfiltre som alle kan klare den maksimale udgangseffekt.

Der er båndpasfilter på 10, 15, 20, 40 og 80 Meter båndene samt et lavpasfilter på 160 Meter.




Antennesituationen
Der sker hele tiden noget på antennefronten, men som regel er der mulighed for at være aktiv på de fleste bånd.
Juli/august 2017 har været "MAKS-aktivitets-periode" med mange hjælpende hænder og maskiner, og mange ting er kommet på plads både på jorden og i luften..

2. september 2017
Den samlede antennepark hos DCA-OZ5E består lige nu af følgende.:
  • 160m- GP YES
  • 80m- GP (snart en 4-square) Vi kæmper
  • 40m- 4 elm. optibeam up 20mtr - Yes
  • 20m- 5 elm yagi up 18mtr - Yes er installeret. (Forskel til JAPAN vs Sommer antenne - Sommer S7 / Yagi S9+5dB)
  • 10/15/20/40m- 8 element log periodic antenne. Den kan køre 6/10/12/15/17/20/40m
  • 6m- 5 element beam
  • 2m- 9 element beam + GP i 20 meters højde

Amatørradiostationen OZ5E er bygget op af private radioamatører gennem mange år. Radiostationen arbejder aktivt for at opnå en bred deltagelse af danske radioamatører i de forskellige contests som jævnligt afholdes. Dette har ført til starten på Danish Contest Academy hvor alle interesserede er velkommen til at deltage i de mange forskellige gøremål som spænder fra radio-operatører til elektronik-teknikere og antennebyggere. Du er velkommen til at kontakte webmaster!.